Nedtælling

Puha, nu er der godt nok ikke mange dage igen til turen går et halvt år til Uganda og må nok indrømme det er med blandede følelser jeg går ind til det. Jeg har valgt at tage min sidste praktik som pædagogstuderende i Afrika, hvor jeg primært skal være på et børnehjem i Masindi, som ligger i det nordvestlige Uganda. Er helt sikker på at det bliver en KÆMPE oplevelse for livet, jeg på ingen måde vil være foruden, men samtidig enormt angstprovokerende at skulle væk fra alt og alle man kender og lige pludselig indgå i en vildt fremmed kultur, som ligger så fjern fra vores egen. Men dette mener jeg kun er med til at gøre oplevelsen så meget bedre!
Nogle af de ting jeg forventer mig under mit ophold i Uganda, er at få lov til at stille mig undrende og spørgende til landets kultur og traditioner og derved også blive klogere på deres menneskesyn, institutioner samt deres handlemuligheder / "pædagogik" / grundsten / . Samtidig håber jeg at jeg under mit ophold bliver klogere på mig selv, mine grænser og mine holdninger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar